Lejebetingelser

Lejebetingelser og vilkår for Maskinudlejning Hedensted ApS

1. Generelt
Disse lejebetingelser gælder for al udlejning foretaget af Maskinudlejning Hedensted ApS
(CVR: 44232812). Ved at leje udstyr hos os accepterer du som kunde (herefter kaldet "lejer")
disse betingelser. Ejendomsretten til alt udlejet materiel tilhører Maskinudlejning Hedensted
ApS (herefter "udlejer").


2. Sikkerhed og ansvar ved tyveri
Det er vigtigt, at alle maskiner aflåses og at nøgler fjernes efter brug. Udlejers tyveriforsikring
dækker ikke, hvis nøglen efterlades i maskinen. Lejer er ansvarlig for at sikre mindre
materiel i aflåste rum. Tyveri uden korrekt sikring erstattes fuldt ud af lejer.


3. Lejers pligter og kundeoprettelse
Før leje skal alle kunder oprettes i vores system. Vi skal bruge:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mailadresse
- CVR (for virksomheder)
- Gyldigt kørekortnummer (Vi skal se dit kørekort)

4. Udlejers ydelser og afregning
Udlejer leverer:
- Maskiner og materiel til dagsleje
- Brændstof faktureres med 20 kr. pr. liter
- Rengøring: 600 kr. pr. time ved manglende rengøring
- Transport: Pris 60 kr. pr. km fra vores adresse i Hedensted
- Skadesikring og miljøafgift


5. Transport og levering
Vi leverer mellem kl. 06:00 - 08:00. Afhentning sker efter kl. 16:00 sidste lejedag. Større
maskiner (minigraver, motorbør og brændekløver m.m.) leveres og afhentes altid af os.


6. Selvafhentning
Kunden kan selv afhente materiel på vores adresse i enten Lund eller Hedensted efter
aftale, dog ikke større maskiner. Udlevering sker mellem kl. 08:00 - 09:00. Returnering skal
ske inden kl. 17:00 sidste lejedag.


7. Weekendleje
Weekendleje gælder fra lørdag morgen og varer indtil søndag kl. 16:00, hvor materiellet
enten skal være tilbageleveret eller klar til afhentning. Ved overskridelse faktureres ekstra
leje pr. påbegyndt dag.

8. Anvendelse og placering
Lejer må ikke overdrage, udlåne eller flytte materiellet uden tilladelse. Det må kun bruges til
det aftalte formål og på den angivne adresse. Overtrædelser betragtes som misligholdelse.
Ingen under 18 år må anvende maskinerne. Lejer er ansvarlig for, at udstyret anvendes i
overensstemmelse med gældende arbejdsmiljølovgivning og producentens anvisninger.


9. Reklamation
Materiellet udleveres rengjort og driftsklart. Reklamation skal ske straks ved modtagelse.
Reklamationer senere end første lejedag er ugyldige. Lejer må ikke selv foretage
reparationer.


10. Service og support
Driftstop uden for normal åbningstid 08:00-17:00 kan meldes til vagttelefon: 70603059.
Vagtudkald uden for åbningstid: 1.500 kr. inkl. 2 timer, herefter 550 kr./time. Servicevogn,
reservedele og miljøtillæg kan blive faktureret særskilt.


11. Tilbagelevering
Maskiner skal være rengjorte, fuldt optanket og placeret med uhindret adgang. Nøgler skal
anbringes samme sted som ved levering eller efter aftale. Manglende eller ødelagte dele
erstattes. Ekstra rengøring eller reparation faktureres. Hvis adgang til afhentning er blokeret,
fortsætter lejeperioden indtil materiellet er frit tilgængeligt.


12. Drift og vedligehold under leje
Lejer er ansvarlig for almindelig vedligeholdelse under lejeperioden, herunder opladning af
batterier, kontrol af olie og væsker, samt løbende smøring og rengøring. Undlades dette, kan
lejer blive erstatningspligtig.


13. Forsikring og selvrisiko
Der er tegnet en all-risk forsikring af maskinerne med en selvrisiko der er defineret jf.
nedenstående. Dette dækker både skader og tyveri.
Selvrisiko pr. skade eller tyveri:
- Kr. 1-10.000: 35% af listepris
- Kr. 10.001 - 80.000: 5.000 kr.
- Kr. 80.001 - 200.000: 10.000 kr.
- Kr. 200.001 - 400.000: 20.000 kr.
- Kr. 400.001 - 600.000: 25.000 kr.
- Kr. 600.001 og derover: 30.000 kr.


14. Ansvarsfraskrivelse
Udlejer er ikke ansvarlig for:
- Personskade mens materiellet er i lejers besiddelse
- Skader på løsøre, fast ejendom eller produkter
- Driftstab eller indirekte tab
Lejer bør selv tegne udvidet forsikring, fx ved brug på byggeplads eller lignende.


15. Tilbud og priser
Alle priser er inkl. moms. Tilbud er gyldige i op til 4 uger og afgives med forbehold for fejl og
udsolgt materiel.
16. Fakturering og betaling
Leje og tilkøb betales altid forud ved bestilling. Udgifter til skader, manglende rengøring,
brændstof eller andet opgøres og faktureres efter lejeperioden. Betalingsfrist er 8 dage. Ved
for sen betaling tillægges 2% i rente pr. måned.

17. Lejens varighed og ophør
Lejemålet starter den dag, udstyret er klar til afhentning eller levering. Bestilling og
afbestilling til næste dag skal ske senest kl. 13:00 dagen før. Lejen betales for den aftalte
periode – også selvom udstyret ikke bliver brugt. Hvis der ikke er adgang til at afhente
materiellet, fortsætter lejen, indtil udstyret er tilgængeligt. Udlejer kan ophæve aftalen ved
misligholdelse eller manglende betaling.


18. Force majeure
Ved strejke, krig, brand, pandemier m.m. fritages udlejer for ansvar i perioden, hvor forholdet
består.


19. Tvister og værneting
Dansk ret er gældende. Tvister afgøres ved Retten i Horsens.


Maskinudlejning Hedensted ApS
CVR: 44232812
Tlf.: 70603059
E-mail: post@maskinudlejning-hedensted.dk